Mine generelle råd for at styrke et neurodivergent forhold
Hvorfor skal man undgå at give ADHD eller autisme skylden for alt?
Der er sjældent én enkelt årsag til et problem i et forhold. Derfor er det hverken retfærdigt eller hensigtsmæssigt at give ADHD eller autismen skylden for alt, som går galt eller føles svært. Faktisk er relationer vanskelige for alle, og udfordringerne skyldes sjældent kun neurodivergens.

Skal en ADHD-diagnose være en undskyldning for ikke at kunne være lykkelig?
At være lykkelig kræver hårdt arbejde – uanset hvordan din hjerne er skruet sammen. Måske skal vejen til lykke blot se anderledes ud, end du eller I havde forventet jer. Derfor er det vigtigt ikke at lade en diagnose blive en begrænsning for jeres fælles glæde.
Hvorfor er det vigtigt at tage ansvar for behandling og behov i et forhold?
Både den neurodivergente og den neurotypiske partner har et ansvar for at forstå og udtrykke egne behov. Det betyder, at du ikke kan forvente, at din partner automatisk forstår dine behov – især ikke hvis de er særlige. Som neurodivergent er det vigtigt at lære at udtrykke dem klart og tydeligt. Samtidig skal den neurotypiske partner acceptere, at neurodivergente kan have særlige behov.
Derudover er det en god idé at sætte sig ind i, hvilken støtte eller behandling, der findes. Det kan nemlig gøre livet lettere for begge parter.
Hvorfor bør man sætte kravene ned og stille realistiske forventninger?
Perfektionisme kan skabe unødigt pres i et forhold. Derfor er det bedre at stile efter et liv, som passer til jeres situation, frem for at jagte et billede af det ”perfekte parforhold” eller den ”perfekte familie”. I stedet bør fokus være på, at I har det godt sammen – og ikke på, hvad I burde leve op til.

Hvordan kan venlig kommunikation styrke forholdet?
Når du bliver skuffet eller irriteret på din partner, så husk, at intentionen bag deres handlinger oftest er god. Måske ville de faktisk gerne rydde op – de glemte det bare. Måske lød de kritiske – men det var, fordi de selv blev sårede. Derfor er det afgørende at kommunikere venligt.
Et eksempel: I stedet for at sige ”Ej, har du slet ikke ryddet op, her roder jo af h**ede til!”* kunne du sige: ”Skat, jeg ved godt, at du er træt. Men kunne du være sød at rydde op? Det betyder meget for mig.”
Sådan kan venlige ord gøre en stor forskel.
Hvorfor er det vigtigt at afsætte tid til at være sammen?
Det kan være urealistisk at finde tid sammen i en travl hverdag, medmindre I beslutter jer aktivt for det. Vælg et tidspunkt, hvor ingen af jer er alt for trætte, og se det som en fast aftale, som ikke må aflyses på grund af manglende lyst.
For eksempel kan I afsætte en halv time hver tirsdag kl. 16, hvor I ikke skal andet end at være sammen. Det eneste, I ikke må, er at kigge på skærme eller snakke om madplaner og kalender. I stedet kan I spille et spil, tage et bad, danse til musik eller finde på noget sjovt. Det vigtigste er, at I er sammen på en kravløs og nærværende måde.
Vil I have hjælp til jeres parforhold med ADHD?
Kontakt mig eller book en uforpligtende samtale!
