
Foredrag om ADHD
Jeg kan bookes til at holde foredrag eller workshops med temaerne ADHD og arbejdsliv, stress – både generelt og med fokus på ADHD, ADHD og parforhold samt ADHD og seksualitet. Herudover, holder jeg foredrag om samlermani / Hoarding Disorder, sammen med min samarbejdspartner Kamilla Albek.
Se mere under Samarbejdspartnere.

ADHD og arbejdsliv
Mange personer med ADHD oplever arbejdslivet som stressende. Det er ofte rammerne og den måde, arbejdet er organiseret på, som kan være svært. Ikke nødvendigvis arbejdsmængden, og personer med ADHD effektive og flittige. Der er desværre mange fordomme og misforståelser som påvirker hvordan personer med ADHD kan opleves af kollegaer og ledere. Dette er blandt andet nogle af de ting, som jeg gerne vil fokusere på under mit oplæg. Herudover, vil jeg fortælle min personlige historie om mit arbejdsliv.
Stress - mere balance i livet
Stress er i den grad noget, som mange af os – ADHD eller ej – kender til. Men hvad kan vi egentlig gøre, for at få mere balance i vores liv? I dette foredrag vil jeg sætte skarpt på vores værdier, og hvorvidt vi lever i overensstemmelse med det. Desuden, vil jeg tale om hvordan vi kan bruge kroppen, musik, naturen og sociale relationer, til at afslutte vores stresscyklus.
Stress og ADHD
Personer med ADHD er i højere grad følsomme overfor at blive stressede, end personer uden ADHD. Det skyldes bl.a. overstimulering af sanserne og følelserne, som stresser nervesystemet.
Udover at forklare, hvordan nervesystemet fungerer, vil jeg i dette foredrag fokusere på, hvad personer med ADHD selv kan gøre, for at regulere sit nervesystem.


ADHD, parforhold og seksualitet
ADHD kan selvfølgelig påvirke relationer både positivt og negativt – men der er især nogle vanskeligheder som ofte går igen. Mange problemer er knyttet til de eksekutive funktioner ved ADHD, da disse fylder meget i hverdagen. Herudover, kan følelsesmæssige udsving, impulsivitet og manglende motivation, være med til at skabe problemer. I mit foredrag vil jeg blandt andet ved hjælp af cases, give jer indblik i nogle særlige udfordringer med ADHD og parforhold og seksualitet.
Samlermani / Hoarding
Samlermani er endnu ikke en anerkendt diagnose i Danmark, og derfor findes der heller ikke en godkendt behandling. Herudover, mangler der generelt viden om samlermani blandt fagpersoner som skal hjælpe udsatte mennesker. Dette er blandt andet grunden til, at jeg og Kamilla Albek holder foredrag om emnet. Vi vil gerne udbrede viden om denne adfærd, som faktisk ikke er sjælden, og som kan have en stor negativ indvirkning på personens liv.


Skal jeg holde et foredrag eller en workshop for jer?
Det gør jeg gerne!
Jeg kan holde kortere oplæg af 1-2 timers varighed, eller halve dage.
Både med fysisk fremmøde og online.
Kontakt mig, så finder vi ud af noget.
katharina@befrisind.dk
93 98 30 82