Befrisind Terapi Sexologi v læge Katharina O Sandström

Skriftlig opfølgning efter en terapisession

Nedenfor kan du læse eksempler på, hvordan mine skriftlige opfølgninger kan se ud. Følgende eksempler er fra virkelige sessioner, men er selvfølgelig blevet anonymiserede. 

Og dette er blot tale om eksempler – hvad jeg skriver vil naturligvis afhænge af din og jeres individuelle behov og beretninger.

kvinde i natur

Opfølgning på individuel terapi

"Marie" som sandsynligvis har ADHD og som kæmper med dårligt selvværd og kropsskam.
Kære Marie,
tak for en fin samtale i dag. Her en noterne fra dagens samtale.
Da du var ca. 10 år gammel, oplevede du at blive “forladt” af din bedste veninde. Dette var et stort slag for dig og dit selvværd. Det lyder ikke rigtigt som om, at du blev ordentligt grebet af de voksne omkring dig i denne periode. Du havde en lang periode på et halvt år, hvor du ikke kom i skole. Denne periode fortæller du, at du stort set har glemt – dvs. du har sandsynligvis fortrængt den fra din hukommelse. Det er normalt, at vi fortrænger oplevelser som er følelsesmæssigt voldsomme for os. Det er en del af vores psykologiske forsvar. 
Jeg forestiller mig, at det må have været meget ensomt og svært for dig i denne tid. Tiden i vores liv, hvor vi går ind i puberteten, og skal “finde” vores voksne jeg, er meget følsom og vigtig for opbygningen af vores selvbillede. Det giver derfor god mening, hvis du har fået inkorporeret et billede af dig selv af at “ikke være god nok” eller at “være forkert”. 
At ikke være god nok og at være forkert, vil gøre at vi føler os skamfulde, og skam trives rigtigt godt i mørke. Det giver derfor mening, at du ikke har talt om dette. Og at du har været bange for at tale om dette, fordi du allerede har erfaringer med at blive “forladt” af den person, du troede, var din tætteste veninde. 
 
– Det aspekt, at du nok var meget ensom med at håndtere dine følelser i denne følsomme periode, har været medvirkende til, at du har lært, at du skal “passe på dig selv” følelsesmæssigt. Dine psykologiske forsvar har gået i gang og bygget et skjold omkring dig, således at du ikke skulle blive såret. 
 
– Du skiftede skole og blev udsat for mobning, som jeg oplever som grov mobning, på det, du beskriver. Det burde ingen børn blive udsat for, og sådanne oplevelser vil helt naturligt sætte sine spor i selvværdet. Du beskriver desuden, at du ikke talte med dine forældre om dette, og at de ikke virker til at have opfanget, at du blev udsat for mobning. 
Dette har sandsynligvis yderligere bidraget til, at du har måttet bygge dine psykologiske forsvar for at alene “passe på dig selv” og holde følelsesmæssig afstand til andre. 
Desuden, har oplevelserne yderligere bidraget til at du føler dig “forkert”, idet vi som børn har brug for voksne, som forklarer, trøster os, og korrigerer vores negative tanker om os selv. Hvis ikke vi får denne hjælp af voksne, vil vi altid “vende det indad” og tro, at det er os, der er “forkerte”. 
 
– Dit billede af dig selv, som er blevet formet i puberteten, har lagt grunden for, hvordan du har det med dig selv i dag. For at undgå at “mærke” eller “lytte til” det indre barn som er ked af det, bygger vi alle strategier for at “vogte” det indre barn fra at komme ud. Det kan være kontrol, perfektionisme, overtræning, restriktioner i hvad vi må spise osv. 
Disse strategier kan have været hensigtsmæssige kortvarigt i den specifikke situation for at ikke blive overvældet, MEN de er ikke hensigtsmæssige på den lange bane. 
 
– For at “helbrede” vores indre dårlige selvværd, bliver vi ofte pleasende, og gør hvad vi kan, for at alle skal kunne lide os. Vi bliver usikre i sociale sammenhænge, fordi vores automatiske impuls er, at andre ikke vil kunne lide os. Vi føler, at vi skal “bevise” eller “fortjene” kærlighed. 
 
– ADHD hjernen med sine mange associationer og tanker, vil speede mange af disse negative tankeprocesser op, hvilket kan gøre det hele ekstra svært at regulere og komme ud af. 
 
Lektie:
– Læg mærke til dine tankemønstre og overbevisninger om dig selv. Øv dig i at være bevidst om din “indre kritiske stemme”. 
– Når du opdager din kritiske stemme, vær sød ved den! Slå den ikke i hovedet med skam. Vær venlig og kærlig. Din kritiske stemme er der, af en naturlig årsag. Den skal ikke have skældud. Sig ting som : “Tak fordi du er der, jeg kan godt forstå, det har været svært…” “Jeg kan godt forstå, du tænker sådan, det var også fordi du ikke fik hjælp nok af de voksne, men nu er jeg her, jeg ved, at du er god nok..” Eller hvad du nu på en KÆRLIG måde, kunne tale til dit indre barn. 
– Prøv at fornemme, hvad du er bange for. Hvis du er bange for “at blive svigtet”, hvad er det så, du er bange for i “at blive svigtet.” Hvad er det farlige ved det? 
– Prøv at lægge mærke til, om du gerne må nyde ting (mad, sex, hvile osv.) KUN FORDI det er nydelsesfuldt. Eller, om der altid er en bagtanke, fx “det er vigtigt, at vi har sex”, “denne mad er sund..” osv. 

– Meditation på det “indre barn”. Se linket nedenfor. 

Glæder mig til at se dig igen! 

Kærlig hilsen, Katharina 

par støtter hinanden

Opfølgning på parterapi

"Anne og Jesper" - et par hvor den ene part har ADHD og det kan nogle gange påvirke dynamikken

Anne:

– Du har erfaringer med dig, om at blive misforstået, føle dig forkert, blive skældt ud. Du har udviklet strategier, hvor du tager “skylden” på dig, “lægger dig fladt ned” og andre måder at kompensere på, for at blive accepteret. 

– Du har levet udiagnosticeret med ADHD i meget lang tid, og har derfor ikke haft forståelse for, at din hjerne fungerer på en anden måde end de flestes. Du har derfor konkluderet, at der er “noget galt med dig”. 

– Når der bliver talt i en lidt hård tone til dig, vil du automatisk føle dig skældt ud, forkert og misforstået. Det er naturligt at du gør dette, fordi det er dit “sår”, som bliver revet op. Det er med andre ord din “trigger” eller “landmine”.

– Når der sker mange ting omkring dig, og du skal have styr på flere ting (fx da du holdt din fødselsdag), har du ikke mentalt overskud til at modtage beskeder eller give instruktioner til andre. Her har du behov for at fokusere på den opgave, du er i gang med. 
Det giver meget god mening set i lyset af at du har ADHD, og en forstyrrelse i det, du er i gang med, vil kunne få dig helt ud af sporet. Derfor er det både godt og vigtigt, at du får kommunikeret klart og tydeligt, at det er sådan, du har det. Og at det ikke har med J eller med andre at gøre. 

– Du nyder at lave mad, fx til din fødselsdag, selvom du godt ved, at du bliver en smule stresset. Du har brug for omgivelsernes accept og forståelse af, at du gør tingene på din måde. Din måde at gøre tingene på, er lige så god og rigtig, som andres måde. 

– Du vil gerne bidrage med opgaver som du og J laver fælles. For dig betyder dit bidrag, at du bliver set, at du er elsket og inkluderet i J´s liv. Det handler om kontakten, og ikke om den konkrete opgave. 

– Det betyder meget for dig, at du og din partner får en god ferie sammen. Jeres hverdag er meget på bl.a. børns og arbejdets præmisser, og du savner et frirum, som kun er til jeres parforhold. Du vil gerne opleve noget sammen med J., som er “unikt” for jer to, som kun I to sammen har sammen. Det styrker fortællingen om jer som et par, og at I betyder noget særligt for hinanden. 

– Du føler dig afvist som person, og uelsket, når J. ikke bider på dine forslag til sommerferien. Du tolker hans afvisning af forslaget, som en afvisning af dig og jeres forhold. Det giver dig en oplevelse af, at han ikke vil prioritere tid sammen med dig. Du gør så meget du kan for at imødekomme Js. ønsker om aktiviteter, fx fiske, I håbet om at du så har en større chance for at få ham med på ferien. I det ligger der nok en tvivl i dig på, om du er “nok” at tage på ferie sammen med. At der skal være “noget mere” end blot jeres relation, der skal motivere ham. 
Denne oplevelse og respons giver mening i lyset af dine tidligere oplevelser med at føle dig uelsket og forkert og tage ansvaret på dig, for at relationen skal lykkes og at du ikke skal blive afvist. 

Jesper:

– Du har erfaringer med, at det er “farligt” at blive i en situation, hvor følelserne bliver stærke. Du har tidligere oplevelser som har lært dig, at hvis du udtrykker dine meninger eller viser følelser, bliver du hånet, eller “situationen forværres” og at “der ikke vil komme noget godt ud af det.” 

Derfor giver det god mening, at du automatisk føler, at det rigtige er at forlade situationen og få luft. 

– Du har erfaringer med, at der kan opstå uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis du ikke trækker dig. Du har måske oplevet, at ikke helt kunne styre dine følelser eller handlinger i sådanne situationer. Det er selvfølgelig meget ubehageligt, og det er forståeligt, at du har konkluderet at det er bedre at forlade situationen. 

– Dette sker på et ubevidst plan, det er ikke noget du altid logisk slutter, når du står i en sårbar situation. 

– Du mærker ofte en indre uro, som du bærer med dig, men ikke ved, hvor stammer fra. Denne uro lægger en base for at nemt blive irriteret og opleve, at “det bliver for meget”. 

– Indre uro gør ofte, at vi mennesker prøver at dulme dette på forskellige måder. Enten med idræt, alkohol, hash, stort kontrolbehov eller andre former for strategier. 

Øvelser: 

– Når konflikter opstår – vend tilbage til hinanden, og prøv at “besøge hinandens ø”, dvs. gør jer umage for at se oplevelsen fra den andens vinkel. 

– Kommuniker klart og tydeligt omkring egne behov, fx for at tage en timeout eller andet. 

– Strukturer jeres tid, så det passer jeres behov bedst. Hvis det betyder, at I altid skal begynde med at gå i seng sammen, når I ses – jamen så gør da det! Det er jer der bestemmer, hvad der passer bedst for jer. Hvis det føles godt for jer begge, så er det godt 🙂 

– Husk på jeres kontakt, at det er kontakten (dvs. “se mig, jeg er her!”) der kommer på spil, når I prøver at “hjælpe” hinanden. En afvisning gør ondt, fordi kontakten bliver brudt (dvs. “jeg gider ikke se på dig lige nu!”) 

– Kom op i helikopteren, når I hænger jer fast i detaljer om fx feriested. I vil i bund og grund det samme. 

– Lav tydelige planer og kommunikér dem i forbindelse med fx madlavning, sommerhus osv. 

I stedet for “Jeg vil gerne hygge sammen”, så “det ville være hyggeligt, hvis vi om lørdagen om formiddagen kunne spille ludo i en time”, eller “jeg vil meget gerne have et par times fred og ro til at bygge, du behøver ikke hjælpe mig, jeg skal nok sige til. Men jeg kommer gerne ind og drikker en kop kaffe med dig om en time.” Osv. 

– Husk at have humor i situationer, som bare er fjollede og irriterende. Ikke alt kan eller skal planlægges og vi har alle sammen nogle underlige vaner og træk.

Du oplever, at det er gået bedre med at “ikke tage kontrollen” over f.eks. situationer med madlavning. Du har været bevidst om at træde et skridt tilbage, og ikke involvere dig. Du oplever, at det har været rart at slippe kontrollen en smule. 

– Du bliver følelsesmæssigt ramt, når A afviser hjælp fra dig på en for dig “voldsom” eller “hård” måde. Du kan mærke en uro eller ubehag i brystet, og får lyst til at “trække dig”. Du oplever at blive nærmest tom indeni, og føler, at du ikke ved, hvad du skal stille op. 
Du ved godt logisk, at du ikke skal tage det personligt, men du bliver alligevel meget følelsesmæssigt ramt på et dybt sted. 
Denne reaktion ser jeg som et tegn på, at der er noget gammelt, et “sår fra barndommen” der bliver aktiveret. Noget i As reaktion minder dig (på et ubevidst plan) om situationer du har oplevet som ung, hvor du netop ikke kunne stille noget op, eller følte dig “tom”. At føle sig tom, og at trække sig, er naturlige forsvarsmekanismer, når vi bliver følelsesmæssigt overvældet. Det er vores hjerne, der forsvarer os for stærke følelser af fx vrede, ensomhed, tristhed, håbløshed osv. Så trækker vi os og bliver tomme, indtil de stærke følelser forsvinder. 
Det er godt at vide, at din reaktion bliver trigget af A, men ikke har noget med A at gøre. Det er gammelt. 

– Du vil meget gerne holde ferie sammen med A! Du går mindre op i selve oplevelsen, og mere i andre ting, fx ro og smuk natur. Du har brug for at få overblik over din økonomi, før I træffer beslutninger. 

Glæder mig til at se jer begge igen om et par uger! 

Kærlig hilsen,
Katharina 

.

Scroll to Top