ADHD og autisme er ikke sygdomme
Nej, hverken ADHD eller autisme skal forstås som sygdomme. Det er tale om en opbygning af hjernen, som ses i omkring 2-5 % (fodnote: hyppigheden varierer meget mellem studierne og afhænger bl.a. hvilke diagnostiske kriterier man bruger) af alle mennesker over hele verden (og sandsynligvis flere).
Studier peger på, at nogle af generne for ADHD er mere hyppige i jæger-samler samfund, så som masai. Den slags fund indikerer at det er en fordel af have ADHD-træk i nogle miljøer. Autistiske træk er på samme måde sandsynligvis en fordel i andre miljøer. Dette tror man er grunden til, at neurodivergens ses i så relativt stor del af befolkningen globalt, og at tallet er konstant. Hvis neurodivergens var en evolutionær ulempe for mennesket, ville der sandsynligvis ikke være så mange af os, som der faktisk er.
Psykisk sårbarhed
I dagens samfund er det dog oftest en psykisk sårbarhed at have disse træk. Det skyldes bl.a. høje præstationskrav og højt tempo i uddannelsessystemet, arbejdslivet og livet i stort. Neurodivergente personer bliver oftere stressede, end neurotypiske. Stress under lang tid øger risikoen for psykisk sygdom så som depression, angst og misbrug. Derfor ses disse lidelser oftere hos neurodivergente personer, end hos neurotypiske.
Er neurodivergens en minoritet eller slags subkultur?
Personligt kan jeg godt lide at se neurodivergens som en anden kultur, eller en form for subkultur. Der er nogle andre måder at være i verden på, at interessere sig for og at være social på, end i den neurotypiske. Når en neurodivergent person opfører sig ”underligt” og ikke følger ”uskrivne regler”, kunne man anskue det som, at personen følger andre kulturelle normer. Men at være en minoritet i en anden kultur er selvfølgelig aldrig ukompliceret. Og betydningen af neurodivergens for den enkelte må ikke negligeres!
Handikap med konsekvenser
En person med ubehandlet ADHD har – statistisk set – kortere livslængde, end en neurotypisk person. Dette skyldes bl.a. stress, dårligt helbred, ulykker og andre psykiske lidelser.
Russell A. Barkley, PhD, clinical professor of psychiatry at the Virginia Commonwealth University Medical Center
Det er vigtigt at vide, at ADHD og autisme i mange tilfælde udgør en funktionsnedsættelse, dvs. et handikap i dagens samfund. Statistisk set, klarer sig personer med ADHD og/eller autisme dårligere end gennemsnittet i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De har en lavere indtægt end gennemsnittet, har sværere at opfylde sit potentiale og nå dertil de ønsker. Desuden er der større risiko for psykisk og fysisk sygdom, indlæggelser og død ved ulykker og selvmord. Livlængden for en person med ADHD er kortere, end for en neurotypisk. Det er således bestemt tale om potentielt alvorlige konsekvenser af neurodivergens, hvis ikke personerne bliver mødt med forståelse og fleksibilitet.