fbpx

Befrisind Terapi Sexologi v læge Katharina O Sandström

parterapeut med fokus på adhd

ADHD, følelser og relationer

Når følelser tager styringen på godt og ondt

ADHD og følelser kan være både en dejlig og turbulent kombination. Mange med ADHD oplever, at følelserne kan tage styringen en gang i mellem. Det kan være både godt og skidt. Stor glæde, eller pludselige toppe af energi, kan jo selvfølgelig være dejligt at opleve. Ligesom de øjeblikke, hvor man har det, som om man kunne erobre hele verden eller man er forelsket i alle. Hvor man smitter andre med sin glade energi og gode idéer. 

Men der er jo også den anden slags situationer, hvor følelserne kan være tunge. For eksempel når der er irritation, tristhed eller vrede i spil. Disse følelser er også vigtige – vi skal bestemt lytte til dem, og værdsætte dem. Men hvis ens følelsesudbrud går ud over andre mennesker omkring en, kan det blive kompliceret. Man kan blive mødt med kritik og misforståelser. Muligvis bliver man kaldt “dramatisk” eller “overfølsom”. Eller man får at vide, at man bare skal “slappe af.” 

Fra skam til medfølelse

I tilfælde af at kritikken kommer ofte, fører det nemt til skamfølelser. Man begynder at tro på de ord der bliver sagt til en. De bliver en del af ens selvbillede.  Når det sker, lægger vi ikke længere mærke til, at vi også begynder at tale ned til os selv. Med vores indre stemme bebrejder vi os selv, eller tænker nedladende tanker. 

Jeg har mødt mange med ADHD og neurodiversitet, som har et negativt selvbillede og et lavt selvværd. Som grundlæggende ikke rigtigt tror på, at de er gode nok. Som (nogle gange ubevidst) kæmper med at være perfekte, eller at opnå anerkendelse igennem præstation. 

Det er forståeligt, at man udvikler perfektionisme eller overarbejder. Det giver så god mening, at stræbe efter accept og ros. Men desværre er denne “strategi” ofte uhensigtsmæssig, især på lang sigt. Her kan den føre til udmattelse og depression. Desuden, er denne strategi ikke særligt selvkærlig.  

Mere kærlighed - til dig selv og til din partner

Du tænker måske, at du ikke behøver lægge energi på at elske dig selv. Men faktisk har vi brug for selvkærlighed og selvmedfølelse, for at have det godt.  Et kærligt forhold til os selv, er i virkeligheden grundlæggende for at kunne bygge sunde relationer til andre. 

Derfor vil jeg gerne hjælpe dig med at opbygge et bedre forhold til dig selv.  Det vil sige, at praktisere accept, og øve empati overfor dig selv. Jeg tror nemlig på, at denne praktik kan gøre det lettere at være til stede – både med dine egne, og med din partners følelser.  Herudover, er selvkærlighed vejen til at kunne sætte sunde grænser for sig selv. Hvilket i sin tur er en af byggestenene for balance i relationer og i livet generelt. 

Hvis du vil læse mere om selvmedfølelse (ofte kaldt compassion) så se dette link

ADHD, følelser og...

Relationelle og seksuelle problemer

Aspekter ved ADHD og følelser påvirker som sagt ofte vores relationer.  Dermed har det i mange tilfælde også indflydelse på vores fysiske intimitet. Seksuelle relationer er af stor betydning for de fleste mennesker, uanset om man er i et fast forhold eller ej. 

Uanset om du kommer alene eller sammen med en partner, tilbyder jeg hjælp med seksuelle problemer. Vanskeligheder i det intime rum er langt fra kun et fysisk problem. Tværtimod, vil problemerne ofte være grundet i tanker, følelser og kommunikation. Relationen i mellem dig og din partner, eller relationen til dig selv og din krop, spiller en stor rolle. 

I parforhold kæmper mange med stress i hverdagen, manglende tid til at tale ordentligt sammen, samt familie-logistik. Et stramt skema medvirker nemt til at skabe afstand i de nære relationer. Det er fuldstændig forståeligt. 

I terapien hjælper jeg med at skabe et trygt rum. Sammen arbejder vi med at forbedre jeres kommunikation og forstå jeres individuelle følelser og behov. Vi ser på hele jeres situation og forhold, dermed også jeres intimitet. Målet er at give jer de redskaber, der kan styrke nærheden og kontakten, og skabe ro og balance i forholdet. Dette gælder både for jer som par og individuelt.

Herudover, har jeg særligt fokus på hormonelle aspekter som – især hos kvinder – kan have indflydelse på den seksuelle trivsel. Læs mere under Fokusområder og Sexologi. 

par i terapi med kommunikationsproblemer
sort hvid nøgen

Kropslig bevidsthed og fornemmelse

Vores følelser sidder i kroppen og tager ofte et bogstaveligt fysisk udtryk. Det kan for eksempel være stress, der sætter sig som spændinger i musklerne, eller et lavt selvværd som viser sig ved en sammensunken kropsholdning. I terapien vil jeg ofte gøre dig opmærksom på, hvordan du har det i din krop. Eksempelvis ved små, korte seancer af bevidsthedstræning, hvor du bliver bedt om at lægge mærke til din krop og dens fornemmelser. 
I arbejdet med grænser, er kroppen også et vigtigt redskab, da vores fysiske reaktioner nogle gange er mere tydelige, end vores rationelle sind og vores tanker. Ved at lytte til signaler fra kroppen kan vi således blive en hel del klogere på os selv, hvad vi har lyst til, og ikke har lyst til. 
Endvidere er kropslige fornemmelser selvfølgelig en naturlig del at arbejde med, når det er tale om seksualitet og nærvær. Både i forhold til relationen til dig selv og til en partner. 

ADHD og følelser i relationer

to kvinder i forhold

Følelsesudsving ved ADHD kan påvirke dit parforhold

Få hjælp med parterapi

Jeg tilbyder parterapi til alle former for par og relationer. Min definition af par er hvilken som helst relation mellem to mennesker.
Det vil sige, at det kan være et gift par, kærestepar, venner, søskendepar eller andet. 

I terapien arbejder jeg som udgangspunkt med emotionsfokuseret parterapi, EFT.  Denne terapiform er netop udviklet for at få en bedre forståelse for, hvilke følelser der ligger bag ordene i siger, og handlingerne i udfører. 
Se mere under Samtaler.

kvinde med skam og adhd

ADHD og (negative) tanker og følelser om dig selv

Få hjælp med individuel terapi

I individuel terapi, kommer du alene. Vi kan blandt andet udforske hvilke tanker du har om dig selv, og hvordan dette påvirker din selvfølelse og din relation til dig selv og andre 
Jeg arbejder med udgangspunkt i eksistentiel terapiSe mere under Samtaler.

Min erfaring med neurodiversitet

 Jeg har både professionel og personlig erfaring med ADHD og autisme. Som sagt, er jeg selv sendiagnositceret med ADHD samt har børn derhjemme, som både har ADHD og autisme.

Mange af de problematikker og særlige udfordringer ADHD og autisme kan give for parforholdet og andre relationer, har jeg selv stået med. Herudover har jeg selv erfaring med at kæmpe med kombinationen af ADHD og følelser, som nogle gange gerne vil løbe løbsk med mig. 

Som læge har jeg blandt andet arbejdet i Region Hovedstadens team for ADHD og autisme hos voksne, samt med udredning af ADHD og autisme i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland. Derfor har jeg et godt indblik i, hvordan det kan være at leve med neurodiversitet, både som voksen, og som barn samt hvordan det kan påvirke familielivet. 

Se mere under Fokusområder.

læge, parterapeut med viden om adhd

Diversitet og mangfoldighed - Et trygt rum for alle

Det er meget vigtigt for mig, at du skal føle dig tryg når du kommer i terapi hos mig. Derfor gør jeg mig umage for at skabe et rum, hvor alle kan føle sig respekteret og mødt. Det vil sige, at uanset hvilket køn du identificerer dig med, hvilken seksualitet, alder eller udseende du har, skal du kunne føle dig rummet. Det samme gælder selvfølgelig uanset hvor du befinder dig på det neurodivergente spektrum, ligesom om du har fået en diagnose eller ej. 

Med andre ord er min terapeutiske tilgang inkluderende og respektfuld. Således er mit ønske at du kan arbejde med de udfordringer og spørgsmål, der er vigtige for dig, i et omsorgsfuldt miljø. 

neurodivergent ung kvinde

Empati og Respekt

Uanset hvilken problematik eller ønske man kommer med, gør jeg mit bedste for at møde hver person med empati og respekt.

I det terapeutiske arbejde fokuserer jeg på empatisk kommunikation, nysgerrighed, forståelse, accept og selvkærlighed af det hele menneske. 

Katharina Oravsky Sandström ADHD

Personlig frihed

Det er enormt vigtigt for mig, at vi mennesker skal få lov til at være, som vi er skabt. At vi skal få leve det liv, vi ønsker os. At vi skal føle os frie og ikke begrænsede af normer og strukturer. Mit arbejde med mennesker er således præget af min overbevisning om, at mangfoldighed og forskellighed er noget grundlæggende positivt. 

Seksuel og Kønsmæssig Frihed

Du er velkommen uanset din baggrund, trosretning, seksualitet, kønsidentitet osv. Jeg vil gøre mit bedste for at møde dig med åbenhed, nysgerrighed og fordomsfrihed. Hvis der er noget jeg ikke kender til, som har stor betydning for dig, vil jeg være åben omkring dette og ved behov forsøge at hjælpe dig videre. Under min uddannelse til sexolog er jeg blevet undervist fra personer som kender til LGBTQ+ miljøet, og jeg bestræber mig på at holde min viden opdateret således at jeg kan forstå dig bedst muligt. 

Neurodiversitet og ADHD

Eftersom jeg selv er sendiagnosticeret med ADHD, samt flere i min familie har både ADHD og autisme, arbejder jeg aktivt for at neurodivergente personer skal rummes og accepteres på samme måde som alle andre. 

sexolog og terapeut med adhd
par flamingoer flyver frit

Normkritik og Åbenhed

Jeg går ind for at alle mennesker skal være frie til at vælge de livsformer de ønsker. Det vil sige, at vi ikke skal være begrænsede af samfundsnormer eller forestillinger om, hvordan vi burde være. Med andre ord går jeg ind for friheden til at være dem vi er, for eksempel i forhold til vores seksuelle tiltrækning, kønsidentitet, spirituelle praksis, familiekonstellation, arbejds – eller boligform. 

Vil du høre mere om hvordan jeg kan hjælpe med ADHD, følelser og relationer?

Kontakt mig for en gratis, uforpligtende samtale. Så kan jeg svare på dine spørgsmål. 

Du kan også booke din samtale direkte her på hjemmesiden. Så ringer jeg dig op til ønsket tid. 

Vil du tilmelde dig mit nyhedsbrev? Klik her.

parterapeut for adhd
Scroll to Top