Det er helt naturligt at være i tvivl, når det kommer til terapi. Måske overvejer du, om det er en god idé med terapi, eller om det kan hjælpe dig med de udfordringer, du står overfor. Mange spørger også, om de bør gå i parterapi, eller om det måske er for sent at gøre noget for forholdet. Uanset om det handler om individuelle udfordringer eller parforholdet, kan terapi skabe plads til indsigt og udvikling – og det er aldrig for sent at tage skridtet.
Nedenfor forsøger jeg at svare på nogle af de spørgsmål, mange stiller sig når de overvejer terapi.
Skal jeg gå i terapi?
Hvordan finder jeg en god terapeut eller parterapeut?
Hvem som er en god terapeut for dig, handler meget om kemi. En stor del af effekten af terapi, handler om relationen mellem klienten og terapeuten. Om man som klient føler sig forstået, set og hørt. Om man føler sig accepteret og respekteret. Derfor er det meget op til dig selv at fornemme, om du har en god oplevelse, når du er i terapi. Og om du får et godt indtryk af terapeuten via hjemmesiden.
Det kan også være en god idé at undersøge, hvilken terapiform terapeuten arbejder med. Måske har du en særlig terapiform i tankerne, som du gerne vil prøve. Til sidst er det en god idé at kontakte terapeuten inden du bestiller en tid, og evt. benytte dig af en gratis kemi-tjek.
Hvornår skal man gå i terapi?
Terapi kan være en god idé, når man oplever udfordringer, som er svære at håndtere alene. Eller hvis man har følelser eller tanker, man ikke føler man kan dele med venner eller familie.
Fordelen med at gå til en terapeut er, at terapeuten ikke kender dig i forvejen, og ikke er personligt investeret i dit liv. Terapeuten kan give dig perspektiver, som kan være sværere at få selv, eller fra personer der står en nært.
Terapeuten kan udfordre dig og dine tanker på en anden måde, end f.eks. dine venner kan. Desuden har terapeuten en viden om sindet og relationer generelt, samt har tavshedspligt.
Hvornår skal man gå i parterapi?
Parterapi kan på samme måde være en god idé, hvis man har konflikter i sin relation, som man ikke selv kan løse. Måske har man brug for nye perspektiver, eller nye måder at kommunikere på. At gå i parterapi handler på ingen måde om, at man nødvendigvis er på vej væk fra hinanden. Tværtimod kan man i terapien få hjælp til at styrke parforholdet.
Nogle par går også regelmæssigt i terapi som en slags “sundhedstjek” på relationen. Lidt ligesom man går til tandlægen, selvom man ikke har tandpine.
Om du eller I skal vælge at gå i terapi eller parterapi, er således helt op til den enkelte. Men det kan være en god – og relativt billig – investering, med mulighed for at opnå noget positivt.
Hvilken uddannelse har en terapeut? Hvad er forskellen på en psykolog og en terapeut?
Man kan blive terapeut ad forskellige veje og terapeuter kan have vidt forskellig baggrund. Man kan gå i terapi hos en psykolog, men man behøver ikke være psykolog for at have taget en terapeutisk uddannelse.
Jeg er uddannet læge, dvs. har studeret 6 år på universitetet, og har derefter arbejdet som læge på forskellige hospitalsafdelinger samt i praksis siden år 2013, med selvstændig autorisation siden år 2015. Således har jeg erfaring med at tale med mange forskellige typer af mennesker.
Herefter har jeg videreuddannet mig til parterapeut og klinisk sexolog på Løvendahls Akademi i København. Det er en 1,5 årig uddannelse inklusive supervision og eksamination af erfarne terapeuter.
Herudover har jeg selv erfaring med at være i terapi, og har gået hos mange forskellige psykologer og psykoterapeuter.
Således har jeg levede erfaringer med, at sidde på “den anden side” af bordet.
Hvad hvis jeg ikke kan lide terapeuten?
Jeg går ind til hvert møde med en åbenhed og en nysgerrighed, og mit mål er at hjælpe med det, som du/I ønsker hjælp til.
Det vil være individuelt, hvorvidt du/I passer sammen med den enkelte terapeut. Der vil altid være en ”kemi” der er mere eller mindre god, når mennesker mødes. Dette kan man først vurdere, når man har mødt hinanden. Hvis kemien ikke er god, eller du slet ikke føler sig forstået, er det bedst at sætte ord på dette. De fleste terapeuter vil også fortælle dig, hvis hun/han fornemmer, at jeres samarbejde ikke fungerer.
Jeg tilbyder et uforpligtende, gratis “kemi-tjek”, se under fanen Kontakt.
Har terapeuten fordomme?
Jeg bestræber mig aktivt på, at ikke gøre antagelser på dine vegne. Den eksistentielle terapi går meget op i, at terapeuten skal være bevidst om sine egne fordomme og holdninger, og aktivt lægge disse til side. Det vil sige, at jeg i mødet med dig, skal lægge mine private meninger om hvad du gør, eller ikke gør, til side. Min opgave er at hjælpe dig med at finde en løsning, som er bedst for dig. Uanset min private holdning.
Som uddannet indenfor den eksistentielle terapi, er jeg trænet i denne ikke-dømmende bevidsthed, samt at stille spørgsmål på en ikke-dømmende måde. Dette er noget jeg efterstræber at gøre mit bedste for, at overholde.
Du må bestemt gerne sige fra, og fortælle mig, hvis du oplever at føle dig dømt i samtalen.
Tør jeg fortælle terapeuten om det, jeg skammer mig over?
Det er vigtigt for mig, at du oplever terapien som et trygt rum, hvor du kan fortælle om det, du har på hjertet. Det er mit ansvar at du føler dig tryg, og jeg vil gøre en indsats for at opnå dette.
Jeg respekterer dine grænser og dit privatliv, og du skal kun fortælle det, du selv har lyst til.
Jeg har selvfølgelig tavshedspligt.
Bliver det ikke akavet?
Det er naturligt at føle sig anspændt i starten af en samtale, især når man møder hinanden for første gang. Jeg har hørt det meste, og der skal virkelig meget til, for at jeg som terapeut vil opleve en situation som akavet. Der vil også altid være plads til humor, vi er blot mennesker og kan ikke være perfekte.
Du kan være sikker på, at jeg ikke vil overtræde dine personlige grænser. Du skal ikke føle dig tvungen til at tale om ting, du ikke har lyst til at tale om, eller føler dig utryg at tale om.
Terapien skal være et rum, hvor der er højt til loftet. Hvis du undrer dig over noget, kan du altid spørge mig.
Er terapeuten åben for LGBT+ personer?
Ja. Terapien hos mig er for alle, uanset kønsidentitet, seksuel orientering eller tiltrækning. Jeg arbejder normkritisk, har fået uddannelse fra LGBTQ+ miljøet og bestræber mig på at holde min viden opdateret.
Har terapeuten tavshedspligt?
Ja, som sundhedsperson har jeg tavshedspligt, og du har krav på fortrolighed. Hvad der bliver sagt i det terapeutiske rum, bliver i det terapeutiske rum.
Herudover har jeg som fagperson skærpet underretningspligt til kommunen, når det gælder mistanke om, at et barn eller en ung har problemer.
Har du flere spørgsmål?
Kontakt mig for en uforpligtende samtale. Jeg kan fortælle mere om hvordan terapi eller parterapi foregår hos mig. Og du kan fornemme, og jeg kunne være en passende terapeut for dig.
Læge, terapeut, sexolog Katharina Oravsky Sandström
E-mail: kontakt@befrisind.dk
Tel.: 93 98 30 82